Er lidelse og sygdom det samme

Sygdom og skyldfølelse: Hvad er sammenhængen? Udforsk årsagerne i denne artikel. Sidst opdateret: 28. januar. En uheldig kombination af sygdom og skyldfølelse rammer mange individer. Når folk kæmper med helbredsproblemer, kan de ligeledes føle en byrde af skyld. Nogle tror endda, at deres sygdom skyldes personlig svaghed. Skyld er en form for frygt.

Hvis denne følelse opstår i den tidlige barndom, kan den hæmme følelsesmæssig modning og skade ens velvære. Ydermere kan skyld påvirke ens liv på utallige måder og bidrage til øget lidelse. Det kan eksempelvis manifestere sig som selvdestruktiv adfærd. Sygdom og skyldfølelse ved psykiske lidelser Psykiske lidelser er tilstande, der ofte er forbundet med skyld.

Disse lidelser forstås ikke på samme måde som fysiske sygdomme som kræft eller dissemineret sklerose. Personer, der er ramt af psykiske lidelser, modtager derfor typisk ikke den samme støtte som dem med disse andre sygdomme. Ligesom alle andre sygdomme er psykiske lidelser ikke noget, man selv vælger at have. Samfundet mangler dog stadig at opnå fuld forståelse for dette.

Derfor kan pårørende til personer med psykisk sygdom reagere med foragt eller frygt grundet manglende indsigt. Psykisk smerte og følelsesmæssig nød er mindre synlige end fysisk ubehag, men de er mere udbredte og vanskeligere at håndtere. Psykiatrisk stigmatisering er sandsynligvis den mest afgørende faktor, der negativt påvirker forskning inden for mentale lidelser og rehabiliteringsindsatsen.

Det begrænser også adgangen til behandling og efterlevelsen af medicinske ordinationer. Følgelig hæmmer det en effektiv social integration. Desuden bidrager stigmatisering og social udelukkelse markant til individuel lidelse. Det kan forværre prognosen for en tilstand. På den ene side sker dette på et individuelt plan ved at associere personer med psykisk sygdom med uønskede træk eller negative stereotypier.

På den anden side fungerer det som en social konstruktion, hvor disse stereotypier flettes sammen med generel social afvisning. Dette er det sidste tabu, og det kræver konfrontation og håndtering. Hvordan kan en person føle sig skyldig over at være syg? Hvordan kan en kræftpatient føle skyld over ikke at kunne tåle behandlingen?

Dette er yderst komplekse spørgsmål. Imidlertid kan den kendsgerning, at følelser ofte vejer tungere end logik i stærkt følelsesladede situationer, bidrage til at besvare dem. Nogle gange kan denne skyldfølelse være begrundet, som for eksempel i tilfælde af lungekræft og rygning. I mange andre situationer føler folk sig imidlertid forfærdeligt, fordi de ikke havde kontrol over begivenhederne.

I disse tilfælde bliver de ofre for kognitive forvrængninger i form af fejl i informationsbearbejdningen omkring kontrol. De føler sig derfor ansvarlige for ting, der reelt er uden for deres kontrol. Personer, der oplever denne form for forvrængning, føler sig ansvarlige for alt og alle. Som en konsekvens heraf bliver de stressede, når der opstår situationer, de ikke kan styre.

Med andre ord føler de sig ansvarlige for alle udfald. Denne form for tankegang kan således medføre, at syge personer påtager sig et uretmæssigt ansvar. Dette kan resultere i, at de føler sig skyldige i forbindelse med deres sygdom. Som det fremgår, har sygdom og skyld en tendens til at følge hinanden. Dette gør sig særligt gældende for psykiske lidelser. Det kan have din interesse.