Er der problemer med you see mail
Emneord: Rejser, Sport, Fjernsyn Det er utroligt givende at kunne planlægge adskillige ferie- og rejseoplevelser igen. Nu føler vi os trygge ved det, og vi har længe haft en forventning om, at dette ville blive året, hvor alting vendte tilbage til normalen. Dog er det ikke fuldstændig sket, da mange mennesker i adskillige lande stadig bærer mundbind på offentlige steder - dette observerer vi for eksempel.
Dette bekræfter min opfattelse af, at et mundbind har begrænset effekt. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg ville finde det interessant at følge med i Tour de France. Tidligere har jeg lejlighedsvis fulgt med, når løbet passerede gennem de betagende franske landskaber, og man fik et samlet overblik fra et fugleperspektiv akkompagneret af Jørgen Leths fremragende kommentarer.
Da han stoppede, var TdF ikke længere helt det samme. Men i år startede det, som bekendt, i Danmark. Det, der fangede mig, var at opleve det hele lidt fra oven. Jeg er ret bekendt med de to lange strækninger, og det tilføjede pludselig en interessant dimension for mig. At Magnus Cort skulle vinde bjergtrøjen i et land uden markante bjerge var ligeledes imponerende - og det var meget beklageligt for ham, at han blev ramt af covid.
Jeg har ikke siddet klistret til skærmen under hele løbet, men jeg har lejlighedsvis fulgt med mere end normalt, og oftest set de sidste kilometer - især da Vingegaard så mere og mere ud til at kunne vinde. Sportsjournalisterne er en kilde til konstant underholdning. Hvor har vi dog ofte moret os, når de anvender deres metaforiske sprogbrug eller vælger alternative formuleringer frem for de korrekte.
I har sandsynligvis selv hørt dem, men her er to eksempler fra afslutningen af løbet i Paris i dag. Det er ikke kun rytterne, der er i fuld gang, kommentatorerne er det naturligvis også, hvilket resulterer i en del volapyk. Han er 1,75 meter, så han er ikke decideret lille. Han er spinkel, men det er ikke det samme som at være lille. Hvornår betragter I en person som værende en lille mand?
Men tilbage til planerne. I august begiver vi os ud på et krydstogt i Nordatlanten, og her til formiddag reserverede vi et sommerhus på Bornholm til september. Derudover planlægger vi en tur til England i oktober. Vi tager bilen til England igen - vi orker simpelthen ikke det kaos, der tilsyneladende stadig hersker i Europas lufthavne.
Dover-Calais oplever problemer med tidsforbrugende køer, da franskmændene angiveligt mangler tilstrækkeligt personale til at foretage pas-kontroller. Det er heldigt, at vi har ruten Hook of Holland-Harwich, som mine engelske bekendtskaber også blev meget glade for ved deres seneste brug af denne mulighed. Det foregår ubesværet og uden problemer, og at stå tidligt op et par morgener i træk kan vel accepteres af alle.
På krydstogtet starter vi fra New York og ankommer til Reykjavik, hvorfra vi flyver hjem. Desværre kan vi ikke køre til New York, men vi må pakke vores kufferter omhyggeligt og glæde os over, at vi i værste fald vil have mulighed for at anskaffe os en ny garderobe på forsikringens regning, inden vi skal ud at sejle. Vi håber på det bedste og frygter det værste, men ser utroligt meget frem til rejsen.